|
Afsendt: | 21-07-2003 11:05:22 |
Afsender: | Jesper L |
Email: | ingen@mail.dk |
Emne: | RE: skræmmende historie |
Tekst: | "Næsten samtlige medier i hele verden inkl. Ekstra Bladet stiger på den mest tåbelige og åbenbare løgnehistorie om et sagsanlæg fra Metallica imod nogle ukendte kolleger." Der tror jeg du tager alvorligt fejl... Grunden til at historien er gået rundt, er netop, at den IKKE er åbenbar løgn. For dig er den måske, men ikke for forbrugerne og medierne. Og det er musikbranchens meget store problem. Da jeg læste den, åd jeg den osse. Men tænkte samtidigt at det var godt at jeg smed Metallica på porten, da de truede med at sagsøge 300.000 fans. Og at de nok fortrød når de fandt ud af hvad reklame det ville udløse... "Medierne indfrier dermed det åbenbart enormt store behov for at hade musikbranchen som helhed. Hvorfor findes dette had, kan man spørge." Tjaee.. Jeg har selv INTET til overs for branchen (kunsten ja, branchen nej). Og det er sgu ikke fordi jeg har nogen dårlig samvittighed. Det har måske noget med de frygtelige konsekvenser af mediekonsolidering; tænk ClearChannel som har forkortet playlisterne med over 50% på under 2 år på 2500 større amerikanske radiostationer og er på vej mod bl.a. Danmark. Det har måske noget at gøre med deres massive og ublu kartel-dannelse og prisfixeri (masser af ret voldsomme domme foreliger). Det har måske noget at gøre med deres lobbyarbejde for vanvittige afgifter (Ja Arne ønsker afgifter på det meste) og love der stinker af manglende teknologiforståelse. Det har måske noget med at de oversvømmer markedet med CD'ere der ikke kan spille eller måske ødelægger min afspiller. Jeg skal ikke kunne tale for piraterne (med eller uden dårlig samvittighed). Men jeg kender mange lovlydige borgere der er ved at brække sig over musik/underholdningsbranchen. Husk nu, at din brancheindsigt ikke hjælper brugeren med at se branchen i et godt lys. De vurderer branchen på det de føler på deres krop. |