FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:19-07-2003 22:58:57
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:- inden du går
Tekst:
Kære Per - Jeg har redegjort mange gange for, hvordan virkeligheden er i musikbranchen i DK. Musikbranchen er ikke nogen rige svin, som ryger store cigarer og kører BMW, som det fremgår af mange indlæg. Musikbranchen er en myriade af små selskaber og enkeltpersoner, som arbejder jernhårdt for at overleve at store grupper af publikum forbruger deres arbejde uden at betale for det.

Læs tilbage i indlæggene og kig selv - jeg orker ikke at gentage mig selv mere.

Det er muligt, du opfatter mig som arrogant - og du vil muligvis også opfatte det sådan, hvis jeg fortæller dig, at jeg er ligeglad med hvordan du opfatter mig. Du kan få bekræftet dine holdninger til musikbranchen alle andre steder på nettet og i aviser/radio/TV, som glad kolporterer alle de værste myter om musikbranchen, for at slikke deres læsere ... hvilket Metallica-historien tydeligt viser.

Dette forum er det eneste forum i DK, hvor du kan tale med nogen fra musikbranchen, som ved noget om hvad der foregår. Når du er inde i vores forum er du her som gæst - og det er ikke dig, der sætter præmissen for hvordan diskussionen skal foregå, og hvordan vi skal svare dig - det er os.

Du kan skrive, hvad du vil - du er endda meget velkommen til det - men hvis det du skriver hviler på et total uvidenhed om, hvad der foregår i vores branche - så må du finde dig i at blive taget ved vingebenet og få svar på tiltale. Hvis du ikke kan klare det - så farvel - og fortsæt i din fantasiverden et andet sted. Det er her, du finder virkeligheden - og virkeligheden kan engang imellem gøre ondt.

Klaus K. / DmD

PS: Regnskabet bag en CD er lavet i 2001, tallene holder stadig - dette er virkelighedens verden. Det eneste tal, der ikke holder mere er de solgte 10.000 eksemplarer. I 2001 kunne en del danske kunstnere opnå dette salg, i dag kan kun ganske få danske kunstnere regne med at have sådant et salg.