|
Afsendt: | 12-06-2003 14:42:33 |
Afsender: | Ole, CD-BAREN |
Email: | cd-baren@mail.tele.dk |
Emne: | Helledusseda, Peter |
Tekst: | Hej Peter, Du skriver: " Vi har heller ikke længere mælkemand til at levere mælken. " Der var nu altså også ulemper ved at få mælken leveret ved døren, når de fæle piratmusvitter havde været på spil og pikket hul for at suge fløden til sig. Hvorom alting er, synes jeg lige jeg vil påpege at brancheglidning er noget helt naturligt, og ikke noget der kan bekæmpes. Det er da logisk at varen skal bydes til salg der hvor folk færdes, hvadenten det er via internet, i supermarkedet eller i CD-butikken. Det skal bare gøres på en ordentlig og ikke-konkurrenceforvridende façon. Personligt synes jeg det er en kedelig udvikling vi er vidner til, når folk i mindre og mindre udstrækning mødes face to face i butikken for at lytte, diskutere og købe musik. I min butik har jeg et socialt samvær med mine kunder, som ikke kan gøres op i penge. Min mening er, at jo mere og jo oftere man sidder ved PC'en, jo mere risikerer man at miste nogle basale sociale evner. Det er måske konservativ tankegang, men jeg gider altså ikke bruge al min tid på nuller og ettaller - det ender med at de unge når de får en kuglepen i hånden, spørger hvor batteriet skal sættes i....eller hvor meget hukommelse den har! Må dine Bits være med dig!...:) Venlig hilsen Ole, CD-BAREN |