|
Afsendt: | 01-06-2003 15:25:28 |
Afsender: | Klaus K. |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | ! ! ! ! |
Tekst: | "så går Klaus K måske også ind for fjernelse af afgiften på blanke cd-r plader - jeg bruger ikke min brænder til at lave pirat kopier, alligevel skal jeg betale til kunsterne, så der har jeg ikke noget frit valg..." Det må være virkelig hårdt for dig. Nu klynker du vel ikke? ;-) Du betaler også til vejene, selv om du ikke har bil, du betaler til kollektiv trafik, du betaler TV-licens til DR og TV-2, uden at kunne se disse TV-stationer, men blot fordi du har et TV. Iøvrigt går jeg imod afgifter - også denne. Hvilket jeg har skrevet ca. 30 gange i dette forum. "Hvor mange har kopieret Danser med drenge cd'ere ulovligt??? Du aner jo altså ikke om der findes 20 eller 2000 ulovlige danser med drenge kopier rundt om i de danske hjem, så måske tjener i præcist de penge i skal med jeres trods alt ret begrænset udvalg - 3 reele cd'er på 10 år kan du vel ikke forvente skal betale din husleje resten af livet..." Der er ikke kun os, der drejer sig om - og det drejer sig ikke kun om kopierede CD'er. Det drejer sig også om p2p. Musikbranchen kan ikke rejse sig, før de folk, der erhverver sig musik gratis indser, at de bliver nødt til at holde op med det, hvis det fortsat skal laves ny musik. Jeg tror på det gode i mennesket. Det er måske naivt - men jeg har en ide om, at hvis kopisterne (de musik-forbrugere, der ikke betaler) kendte konsekvenserne af deres kopiering, så ville de holde op med den. Kopiering er på længere sigt ikke til glæde for nogen - det er til skade for musikerne, for samfundet og for kopisterne selv, fordi en hel generation vokser op, og vænner sig til, de kan få musik gratis. Det kan ikke lade sig gøre. Dette er mit budskab - ganske enkelt formuleret. Hvis du har det kendskab til økonomi, som du hævder du har - og iøvrigt ejer lidt sund fornuft, så burde du kunne forstå dette. Klaus K. / DmD |