FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:28-05-2003 16:13:53
Afsender:Kenneth Dornhoff
Email:N/A
Emne:Du har åbenbart ikke forstået...
Tekst:Hej Henrik!

De fleste af os musikere/kunstnere (eller hvad man ellers kan kalde sig idag) brænder selvfølgelig for vores musik, og vi er da klart afhængige af vores publikum! Og HVIS vi kunne fremelske vores "kunst" totalt og aldeles omkostningsfrit, er jeg ikke i tvivl om, at de fleste med glæde ville forære den væk til fri brug.

Men sådan fungerer verden altså bare ikke!!! Og det gælder jo ikke kun indenfor musikken, vel? Tingene kommer ikke bare ud af den blå luft, selvom mange åbenbart har en tendens til at tro dette, navnligt når det gælder musik.

Der står utroligt mange timers arbejde bag en pladeproduktion - og der er ofte mange mennesker involveret i arbejdet, og de arbejder jo selvfølgelig ikke gratis. Det koster (mange) penge at indspille i studiet, designe cover/artwork og at trykke plader. Det skal der være nogen til at betale, og det må jo vel blive musikforbrugerne i den sidste ende.

Artisten/musikerne - som medvirker på pladen - er iøvrigt oftest de værst betalte på listen. De får ingen løn for deres arbejde og hvis man regner royaltien af et evt. pladesalg om til en timeløn, vil de fleste mennesker nok korse sig over, at man overhovedet arbejder i musikbranchen! :)

Du bør måske sætte dig lidt mere ind i, hvor omfattende et projekt en pladeindspilning kan være, før du anklager os for at være pengegriske! :) For i virkeligheden er det ikke os, der er griske, men jer, der mangler indsigt, forståelse og ikke mindst respekt for vores arbejde!

Hilsen KD