|
Afsendt: | 15-05-2003 13:37:31 |
Afsender: | Kenneth Dornhoff |
Email: | N/A |
Emne: | Midi vs. Mod |
Tekst: | Hej Pete! Hvis jeg har forstået det korrekt, hentydes der sikkert til module-formatet, som er en gammel "musik-standard" fra Commodore Amiga-tiden. I modsætning til midi-sequencere, arbejdes der med patterns, som efterfølgende sættes i rækkefølge og udgør selve musikstykket. Det smarte ved formatet var så, at alle ens samples også automatisk var inkluderet i selve mod-filen, og det derfor ikke var nødvendigt med noget eksternt lydmodul for at afspille sine sange. Man havde således en enkel og effektiv måde at distribuere sin musik på. :) MIDI-standarden blev implementeret fra omkring 1982 og er (desværre) stadigvæk den eneste protokol, som er 100% understøttet af alle fabrikanterne. Der har dog været talrige forsøg på at udvikle afløsere til MIDI, men ingen er tilsyneladende slået igennem. MIDI har intet med decideret audio at gøre, som mange fejlagtigt tror! Det er udelukkende seriel-kommunikation, som kan bruges til at styre alskens musikudstyr. MOD-formatet stammer som sagt fra Commodore Amiga, og var selve filformatet i SoundTracker-programmet, som SVJV kom frem i midten af 80´erne. Da lydkortene til PC´erne begyndte at dukke op i starten af 90´erne, blev formatet udvidet til flere audiospor (Amiga´en havde 4!) - og en masse efterligninger væltede frem. Men det hele stammer altså fra Amiga´en tilbage omkring 1985... Så hvad er lige 80´er agtigt? :) PS: Der blev dog lavet en djævelens masse fed musik på Amiga´en dengang, og selvom lydkvaliteten ikke er noget at råbe hurra for (22KHz - 8-bit), er det absolut værd at tjekke ud. Man kan finde læssevis af afspillere, trackere og mod-filer på Nettet. MVH KayDee |