 |
 |
|
| Afsendt: | 31-03-2003 16:37:48 |
| Afsender: | Kasper |
| Email: | c-4@ofir.dk |
| Emne: | Musikkens tilgængelighed |
| Tekst: | Nu findes der jo faktisk også DJs, der har specialiseret sig i at kreere originale samples, á la danske CutFather, som har tjent styrtende summer på at fabrikere ganske korte sekvenser/akkorder som hit-fundamant til konstruktions-bands både i Europa og USA, som pladeselskaberne ønsker at lancere som stjerner. Jeg vil gætte på, at pladeselskabernes stramme koncept-tænkning og satsning på let kategorisérbar image-musik HAR kostet adskillige langt mere talentfulde musikere indenfor andre genrer karrieren. Men vi kan selvfølgelig også hælde en stor del af skylden over på TV-stationerne, der ikke vil betale for rigtige musikere (for lave seertal) og derfor i stedet opfinder deres egne "Popstars (For En Aften)". Men så er der jo også MTV, som jo mere eller mindre er drevet af pladebranchen selv. Men for at vende tilbage til CD-diskussionen. 150 kroner ER efter de fleste menneskers smag for meget for en ny CD - specielt hvis man er usikker på, hvor meget af indholdet, man bryder sig om. Desværre kræver det jo ofte mere end en enkelt gennemlytning for at afgøre dét. Jeg føler dog mig ret overbevist om, at der VILLE blive solgt væsentlig flere CDer, hvis prisen var under 100 kr. Nu har jeg en særlig interesse for dyster (tysk) elektronisk musik fra 70erne (Tangerine Dream, Klaus Schulze, Conrad Schnitzler m.fl.). Hér har vi at gøre med en musikgenre, som er meget vanskelig overhovedet at opdrive - heller ikke via internettet. En del af musikken kunne faktisk købes i danske pladebutikker til langt op i 80erne, men nu er musikken i det store hele gået i glemmebogen. Hvis ikke jeg var så heldig at kende personer, der rent faktisk samler på dén slags musik, og hvis ikke jeg oven i købet var så heldig at bo i nærheden af et musikbibliotek - ja så vil jeg tro, at jeg aldrig nogensinde havde fået udforsket genren. I hvert fald ville man som køber kun ha' satset på det allermest etablerede og følgelig aldrig nogensinde have stiftet bekendtskab med de mindre kendte navne indenfor genren. Der findes nogle ganske få europæiske online-butikker, der forhandler dén slags musik. Men det ville ganske enkelt ha' kostet mig en formue, hvis ikke jeg havde haft mulighed for at lytte til en stor del af musikken forinden. Nu er jeg så endt med at have købt så godt som al den musik, jeg har brudt mig om, originalt. Men jeg har da også hørt en masse, jeg ikke brød mig om overhovedet, men som jeg umuligt ville kunne ha' fået overblik over, hvis ikke jeg havde været så heldig at kende nogen. Lad mig slå fast, at jeg også er imod misbrug af fildelingstjenester og dét omfang af musikkopiering, der foregår i verden idag. Jeg beklager således også, at internettet er blevet misbrugt til at udhule musikernes indtægtsgrundlag. Konsekvensen ser nemlig ud til at blive, at pladselskaberne fremover vil kopisikre sig ved, at folk ikke længere vil kunne eje musikken "fysisk", men derimod blot LEJE retten til at lytte til det mod betaling. Jeg tror desværre ikke, at dén strategi vil øge salget af musik. Det vil i hvert fald gå ganske hårdt ud over alt andet end de absolutte ørehængere. |