 |
 |
|
| Afsendt: | 31-03-2003 03:19:07 |
| Afsender: | Klaus K. |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | Ikke helt korrekt ... |
| Tekst: | Hej Kasper - jeg er såmænd enig med dig i din "analyse" af kvaliteten i mange af de CD-udgivelser, der har fundet sted. Der har sgu været meget, der har været mindre godt ... problemet er jo, at det i vidt omfang er det, folk køber i større stil. Og især op imod jul. Om det er at skyde sig selv i foden, ved jeg nu ikke - det er i vidt omfang de udgivelser, der har kunnet give selskaberne overskud - til at producere de andre (kvalitets) udgivelser. Du har imidlertid galt fat i din teori om økonomien for DJ's, samplinger og dance-remix. Hvis fx. en DJ ønsker at sample en af vores sange, så kommer det pladeselskab, der skal udgive CD'en til at betale ved kasse 1 - til os, og til vores pladeselskab. DJ'en og hans selskab skal nemlig have tilladelse fra os til at bruge vores sange. Og eftersom de fleste af de remix/samplinger der er udgivet, er baseret på sange, der er kendte i forvejen (hits) - så bliver prisen for sådan en tilladelse jo ikke helt billig. Det bliver simpelthen er spørgsmål om udbud / efterspørgsel. De eneste 3 typer musikalbums, der er billigere for et pladeselskab at producere end "normale" CD'er - er: 1: Rene opsamlingsplader. Fordi indspilningerne er lavet i forvejen - selskaberne har rettighederne i forvejen - udgiften er blot en ny mastering af det gamle materiale - plus udgifterne til markedsføring. 2: CD'er med børn eller andre meget unge nybegyndere, som bliver spist af med minus i royalty for deres rettigheder. 3: Soundtracks til film eller TV-programmer, hvor filmen eller TV-programmet (i DK - læs: Staten) har betalt for filmens og i et vist omfang dermed også musikkens udgifter. En soundtrack-CD kan "ride på ryggen" af den markedsføring filmen eller TV-programmet giver den. Den er dermed sikret stor markedsføring for små penge. Jeg vil derfor anholde din pointe: " ...at pladeselskaberne i løbet af 90erne selv har bidraget til at udhule livsbetingelserne for de "rigtige musikere"" - det er altså kun et mindre "bidrag". Det helt store, altafgørende "bidrag" til at vores livsbetingelser er blevet udhulet (at vores indtægter er blevet halverede) skyldes udbredelsen af private CD-brændere og p2p-tjenesterne, som har fået den største del af det førhen pladekøbende publikum til at opfatte en musik-CD som værende dyr. Det er muligt, at pladeselskaberne har pådraget sig stor vrede fra mange af deres tidligere kunder - og derigennem har skudt sig i foden, som du siger. Du er jo selv lidt vred, synes jeg. Spørgsmålet er imidlertid om situationen havde været så meget anderledes uden de dårlige udgivelser, du taler om ... CD-brænderen og p2p var jo kommet alligevel. Tror du så ikke også, at folk ville synes CD'erne var dyre? Og vi må jo også huske: Der er jo ikke nogen, der tvinger folk til at købe en CD, de ikke kan lide, vel? Klaus K. |