FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:22-01-2003 13:24:01
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Det er ikke, det jeg spørger om ...
Tekst:
Det er ikke "venne-kopieringen", jeg taler om - den har vi jo ligesom været igennem. Min kritik går på, at Kulturministeriets fortolkning af loven virker som om den er i strid med loven.

Af lovens §12 "Eksemplarfremstilling til privat brug", fremgår det fuldstændig umisforståeligt, at man kun må kopiere digitale, offentliggjorte værker, hvis det "udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren (af kopien) eller dennes husstand."

Dette må betyde, at fremstilleren af en lovligt kopieret CD kun må benytte den til sig selv og sin husstand.

Men hvordan kan ministeriet så mene, at det er tilladt at tage CD-kopier med til fest og på arbejde. Dette indebærer jo, at folk udenfor fremstillerens husstand bruger CD'en. Det virker efter om opfattelse som en kraftig udvidelse af lovens begreber "personlig brug" og "privat brug".

Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan begge dele kan være rigtigt.

Kan nogen forklare det? Jeg har skrevet til ministeriet og spurgt, men har endnu ikke fået noget svar ...

Klaus K.