|
Afsendt: | 19-01-2003 17:27:32 |
Afsender: | Klaus K. |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Åhh - jaaaaa (gab) |
Tekst: | Erik - der er ikke meget nyt i den artikel, som vi ikke alle har læst ca. 500 gange. Lad mig lige gribe to små afsnit fra den: "Men nu spørger stadig flere sig selv, hvorfor de skal betale så meget for en CD, der i bedste fald indeholder et par gode numre, mens resten af indholdet er det musikalske svar på et akvarium fuld af pausefisk." Det SKAL de ikke - de skal IKKE betale for en CD, de ikke kan lide - Ingen i verden er tvunget til at købe en CD, de ikke kan lide. De kan lade være med at købe den. Men dette er intet argument for at tage CD'en via fx. usenet alligevel. Argumentet "med kun et par gode numre" har ikke duet i snart 2 år, hvor alle på nettet har kunnet høre smagsprøver på stort set alle sange på enhver ny CD. Man har altid kunnet i pladeforretningen. Det er det noget pjat. Kom nu videre ... Nedenunder står der: "Samtidig forekommer prisen for en CD i dag endnu mere grotesk, når man næsten kan få en DVD til samme pris." Jeg vil gerne påtage mig at bevise lige det modsatte: En CD er billig - mens en DVD er dyr. En CD er det primære resultat af en investering på mindst 500.000 kroner. Jeg har skrevet det før: En CD er billig - se regnestykket her: http://dansermeddrenge.dk/hva_syns_du/hva_koster.htm En DVD-film derimod er et afledt produkt af en film - som der iøvrigt i DK er givet mindst 60% statsstøtte til - filmen tjener som regel alle udgifterne ind, og herefter kan producenten for en mini-investering (ca. 50.000 kr.) overføre filmen til DVD - og sælge denne for 249 kr.... ! DET er dyrt. Og hvem fanden gider sidde og se en DVD film flere gange (bortset fra mine børn) - som man kan lytte mange gange til en god musik-CD? Jeg lægger denne artikel over i den efterhånden temmelig store bunke af tendensiøse ligegyldigheder om musikbranchen fra mine tidligere kolleger. Til dens ros skal dog siges, at den IKKE indeholder det fortærskede omkvæd: Piratkopiering stimulerer musiksalget. Det skal man vel egentlig være glad for - så går det da fremad ... |