FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:19-01-2003 15:43:04
Afsender:Erik Lange
Email:erik@digitalforbruger-dk
Emne:Nej, nej, nej....
Tekst:Jeg skriver:

"Jeg kan ikke se hvorfor jeg skal betale for andres pirateri, via mit internetabonnement."

Og du svarer:

"Så kan du jo vælge at lade være. Hvis du ikke vil betale kan du altid undlade at købe en vare ... det står jo alle frit for. Det er jo på den led en fri verden, vi lever i."

Kan du fortælle mig hvordan det skulle kunne lade sig gøre, hvis brug af internettet bliver belagt med rettighedsafgift?

Hvis det var valgfrit at betale COPY-DAN afgift på brændbare CD'ere, hvor mange tror du så ville betale?

Hvordan kan du forestille dig, at dem der ikke forstår og derfor ikke respekterer ophavsretten idag, vil forstå at de skal købe et dyrere abonnement i fremtiden?

Hvordan vil afgifter skabe større forståelse for, og respekt om, ophavsretten ? Det er jo nærmest det modsatte vi har set ske, med de COPY-DAN afgifter vi kender idag.

Vil du selv betale for andres pirateri?

Hvordan vil du retfærdiggøre at du ikke skal betale den dyrere abonnementsydelse for din internetfobindelse?

Det er altså den helt forkerte ende du tager fat i :-(

Eller vil du også, som Peter spørger om, mene at det mest retfærdige er, at vi alle kollektivt betaler for andres fartbøder over skatten, så man er fri for at tænke på hastighedsbegrænsninger når man kører på vejene - bøden bliver jo alligevel betalt?

Da jeg var til møde i oktober hos Onkel Ritto, havde Jens Gaardbo (daværende nyhedschef, TV2), en meget rammende kommentar til hele denne problematik:

"Jeg har hørt, at da man indførte automobilet i danmark, var der folk der forlangte en lov der sagde, at der foran ethvert kørende automobil løb en person og svingede med et hvidt flag for at advare om at her kom der noget nyt og farligt. Risikerer vi ikke at lave nogle love nu, der vil vise sig at være aldeles tåbelige i fremtiden, simpelthen fordi vi ikke ved hvad vi har med at gøre i praksis endnu ?".

Det du - og andre - foreslår, viser desværre hvor lidt I har forstået af internettets natur, og er et eksempel på misforstået loyalitet, der vil ende med at gøre mere skade end gavn.

Med venlig hilsen,
Erik Lange