|
Afsendt: | 14-01-2003 21:49:36 |
Afsender: | Erik Lange |
Email: | erik@digitalforbruger-dk |
Emne: | Ja, også erhvervsbrugere rammes |
Tekst: | Du er ikke den eneste der bruger muik i erhvervsmæssigt øjemed, der er bekymret for, at udgiverne (ikke kunstnerne) vil misbruge den magt man har tildelt dem, ved at tilføje tekniske foranstaltninger, og derved fratage dig retten til at gøre som du altid har måttet. I gamle dage, kunne du ha' lavet dit mix på spolebånd fra LP'ere, og det ville være ok. Idag må du ikke gøre det principielt samme, såfremt dine forlæg er forsynet med "kopispærrer" - for så må du ikke kopiere dem, basta! DR og TV2 gjorde kulturministeren opmærksom på, at de har samme problemer, i forbindelse med deres virksomhed, og at de tekniske foranstaltninger ikke kan ta' højde for netop deres undtagelser til eneretten. IFPI har siden '97 ført retssag imod DR, fordi de ikke ville ha', at DR kopierede de indkøbte CD'ere til en central server, hvor de kan afspille musikken fra, uden at hver enkelt DJ skal ned i arkivet og hente de fysiske eksemplarer frem for hver udsendelse. IFPI var fløjtende ligeglade med, at DR naturligvis betaler KODA og Grammex i forbindelse med deres udsendelser. Der faldt dom i efteråret, og højesteret gav DR ret i, at de naturligvis var i deres gode ret, så længe de altså betalte de lovpligtige afgifter. Nu kan IFPI så sagen starte forfra, med det argument, at nu bryder DR jo tekniske foranstaltninger - og det må de ikke! IFPI melde faktisk ud overfor DR, at de ikke skulle regne med at få deres godkendelse til noget som helst, uanset hvad højesteret så havde sagt - man vil simpelthen boykotte DR fra IFPI's side, så længe DR tillader sig at benytte værkerne på den for dem mest hensigtsmæssige måde... Langt ude, ikk' ? Se IDFR's kommentar til sagen her: http://www.digitalforbruger.dk/Members/erla/1037870975615738329 Og DR, m.fl.'s henvendelse til kulturministeren her: http://www.ft.dk/img20021/udvbilag/lib7/20021_4317.pdf Det er ikke for børn! Med venlig hilsen, Erik Lange www.digitalforbruger.dk |