FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:14-01-2003 02:58:23
Afsender:Erik Lange
Email:erik@digitalforbruger-dk
Emne:Ministeriet er skam blevet spurgt...
Tekst:Hej Klaus,

Under udvalgsarbejdet af den nye lov om ophavsret, blev ministeren spurgt om dette fra flere sider.

F.eks. fra forfatterforeninger, der mente at "privat-begrebet" var/er alt for vidtrækkende, og misbruges af bl.a. studerende til at kopiere lærebøger.

Ministerens svar var, at han ikke anså kopiering af bøger for et problem, fordi "fotokopier" jo altid vil ha' en dårligere kvalitet end originalen. Han overså fuldstændigt, at spørgsmålet også drejede sig om elektronisk distribuerede bøger (e-bøger), der giver forfattere nøjagtigt samme problem som musikkere har med digital distribution af værker.

Og så gav han iøvrigt kraftigt udtrykt for, at når nu bare vi fik de her fantastiske "kopispærrere" indført,så vil det jo ikke være et reelt problem for digitalt distribuerede værker, fordi han åbenbart regnede med at de virker, og at folk vil respektere dem - også når de forhindrer lovligt personlig brug. Mht. hvordan folk så skulle kunne lave de personlige kopier, som vi er enige om er rimelige, kom han flere gange med dette guldkorn:

"Det skal således understreges, at det fortsat er lovligt at tage kopier af bl.a. cd’er og dvd-film til personlig brug inden for en husstand. Kopier, der er fremstillet lovligt før lovens ikrafttræden, forbliver lovlige. Hvis der er en kopispærring, må man imidlertid ikke omgå denne for at fremstille kopien, men det forventes, at kopispærringer i fremtiden indrettes på en sådan måde, at det er muligt at tage en eller flere kopier til personlig brug; dette er i hvert fald intentionen med loven."

Bemærk: "det forventes, at kopispærringer i fremtiden indrettes på en sådan måde, at det er muligt at tage en eller flere kopier til personlig brug; dette er i hvert fald intentionen med loven."

Vi er altså alle blevet taget som gidsler af en minister, der ikke aner det fjerneste om hvordan digital teknik fungerer, men som har nogle "intentioner" der er stik imod lovens bogstav, og håber at hans gode intentioner vil præge udviklingen - for der er ingen tegn på at sådanne teknologier er på vej, det er nemlig lige så utopisk som at "kopisikre" eller at opfinde en evighedsmaskine...

Så jeg tror ikke du skal regne med at ministeriet kan/vil hjælpe, medmindre de bliver presset af en bred folkelig oponion - deres intentioner er der jo ikke noget galt med, det er mere deres virkelighedsopfattelse der er noget fjern.

Med venlig hilsen,
Erik Lange