FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:29-12-2002 21:39:47
Afsender:Søren
Email:SorenGarsdal@Rasmussen.dk
Emne:Tid til selvreflektion hos musikerne!
Tekst:Først og fremmest tillykke med din karriere som musiker. Det er jo en tilværelse der er misundt af mange.
Du beklager dig over den manglende respekt for musikken og pirater handler uetisk når de brænder jeres CDere.

Jeg kan godt forstå I er knotne over de manglende indtægter der kommer dumpende ind af brevsprækken fra KODA nogle gange om året, men jeg savner lidt selvrefletion over hvad der egentlig drev dig og alle andre musikere ind i faget. Var det forløbet i studiet og CD'en der kom ud af det, eller var den direkte musikalske oplevelse ved Live-koncerter?
Vil du helst sidde hjemme i lænestolen og vente på at pengene kommer dumpende ind ad døren eller vil du ud og spille musik?
Svaret er selvfølgelig at det er ved livekoncerten at musikken virkeligt eksisterer og hvis i ikke gider det... så skulle der måske vælges en anden branche.

Selvrefletionen hos musikerne handler om at vurdere hvad der egentlig er jeres job: Hvad er mål og hvad er midler? Hvis nu svaret på at vende bøtten ligger i musikernes opfattelse af CDere og MP3 som værende PR, reklame og merchandise for den virkelige vare: Liveoplevelsen - ja så ville vi være kommet langt. Prøv at tænk på hvor mange af pladeselskabernes penge der bliver brugt til PR som nu ville kunne bruges til PR for koncerter eller til prisnedsættelser.

Det væsentligste ved dette scenario er også at alle danskere (eller dem med netadgang) får nemmere og billigere adgang til den lydlige kunst. Aldrig har kunsten nået så mange så hurtigt og så billigt!
OG skal man jo huske, at det er noget godt!
Det kan godt være at I som udøvere ikke får så mange klinker i kassen i første omgang, men I skal nok klare jer. Det siger historien.
Og lige et sidste bemærkning: Mozart blev altså ikke rig af sine kompositioner, men alligevel fortsatte han med at lave mesterværker. Det er de færeste pop/rockmusikere der er blevet bedre af at blive rigere...


Hilsen

Søren Garsdal Rasmussen.



PS: Desuden mener jeg at støtteordningerne til musikerne skal forbedres og at MP3 og Kazaa er de bedste opfindelser siden CD-afspilleren.