|
Afsendt: | 19-12-2002 13:40:32 |
Afsender: | Anders Jensen |
Email: | a_j@letterbox.dk |
Emne: | Svar |
Tekst: | "Så du vil altså indkapsle alt ophavsretsbeskyttet materiale i godkendt hardware. Alt HiFI-udstyr skal skiftes ud og alle computere skal forsynes med et specielt godkendt extra lydkort til at afspille krypteret beskyttet materiale." Præcis. Det skal dog lige tilføjes, at det kun er den digitale del af HIFI udstyret der skal skiftes ud. Sådan en udskiftning vil ophavsrethaverne nok gennemtvinge alligevel, da de eksisterende afspillere ikke understøtter nogen form for kopisikring. "Alt hvad vi hidtil har kunne lave med en computer kan vi stadig - bare ikke med materiale, der er udgivet i krypteret form ... d.v.s., hvis det vel og mærke er krypteret med vores offentlige nøgle, så kan vi v.h.a. vores private nøgle få vores specielle godkendte extra lydkort/grafikkort/ebook-reader-kort/whatever-media-is protected-kort. til at afspille det." Ja. "Du vil altså indføre specielt hardware til at fortolke samtlige mulige ophavsretsbeskyttede medieer man kan komme i tanke om?" Ja. Man kan dog stadig godt lave afspillere som kan klare flere forskellige formater. Man kan endda lave afspillere som kan opdateres med et hvilket som helst stykke software - så længe afspilleren ikke har nogen digital udgang, der kan benyttes til ulovlig kopiering. "(hvor mange PCI-slots er der i din PC?)" Det ved jeg ikke. Jeg bruger kun et slot, nemlig det til lydkortet. "Hvis vi selv ønsker at udgive noget software kan vi anvende modtagerens offentlige nøgle (eller give værket til en institution, der kan varetage distributionen), men hvis man på nogen måde vil andet end at afspille (med et dertil passende indstikskort) må man anmode om den ubeskyttede version. D.v.s. ... slut med at lave MP3-juke-boxes af musikken på ens CD'er." Hvorfor det? - De enkelte numre kan da krypteres enkeltvis. De krypterede produkter kan endvidere kopieres fuldstændig uden begrænsninger, og afspilles på en hvilken som helst afspiller der ikke bryder kopibeskyttelsen. Hvad mere kunne man dog ønske sig? "Jeg fornemmer at dit system vil have _meget_ svært ved at tage højde for alle ophavsretslige aspekter. Faktisk vil det lige pludselig bliver _meget_ begrænset hvad man overhovedet kan med det værk man køber. Det er der jo nok nogle rettighedshavere, der vil syntes er meget interessant, men jeg ser ikke hvordan det løser problemet med at folk gerne vil have _fleksibel_ musik." Jeg synes bestemt ikke det er begrænset hvad man vil kunne gøre inden for det system jeg beskriver. "F.eks. .. Smart-cards er lavet på den snedige måde at den private nøgle aldrig forlader kortet. Det betyder at hvis man vil de-kryptere noget skal kortet sidde i den specifikke hardware, der skal bruge det. D.v.s. i dit tilfælde _direkte_ i lydkortet og ikke i PC'en smart-card-reader. M.a.o. med mindre du vil lave en ny mindre sikker type lager for brugerens private nøgle (et hvor den kan kopieres), så skal brugeren stikke et smart-card (eller lign.) direkte i alle enheder hvor ahn ønsker at høre sin musik. Jeg ved ikke om du har set det, men mange af de MP3-spillere, der kommer ud begynder at være ret små. D.v.s. at kortene skal være ret små .. små som i SIM-kort til mobil-telefoner." Kortene kan nemt laves meget små. Det eneste de skal indeholde er en mikrochip som står for dekrypteringen. "Så kunne man jo godt forestille sig at der bliver en del flytteri med de her kort, hvis man har mere end en afspilningsenhed. Det bliver svært at nægte folk et nyt kort, hvis det gamle bliver væk. Jeg forlægger ofte mit Dankort f.eks. (dumme mig). Jeg gætter på at der kommer mange sager med "tabte nøglekort"." Det er korrekt. Man er nok nødt til at udstyre folk med flere kopier af deres nøglekort. Det åbner naturligvis mulighed for at flere kan benytte samme nøglekort, men det ville være ulovligt at besidde andres nøglekort - på samme måde som det er ulovligt at besidde en pirat-dekoder. Det vil også være besværligt, og det vil i hvert fald ikke være muligt at masse-kopiere. "Du har ret i at hvis man laver ALT distribution af musik til en billateral udveksling af data mellem musiker og bruger ligesom krypterede emails og samtidig kun tillader at det kan afspilles i specielle hardware-enheder med adgang til et smart-card med brugerens private nøgle, så har man et sikkert system." Netop. "Men jeg har svært ved at se realismen i det m.h.t. til massemedier som musik/film o.s.v" Det må du meget gerne uddybe. "Endelig... I det scenarie du beskriver vil brugeren ikke kunne stole på sin egen nøgle (det er vigtigt i kryptologi). Han vil ikke kunne bruge den til andet en at modtage ophavsretsbeskyttet materiale. Jeg ville ihvertfald aldrig benytte en nøgle til at kryptere mine email med som jeg ikke selv havde magt til at revokere og udstede en ny, hvis jeg mente den var blevet kompromiteret." Det er korrekt. Men husk på, at nøglen kun skal benyttes til at kryptere materiale som ikke er "dit". Materialet er jo rettighedshaverens. Du har blot licens til at afspille materialet, under omstændigheder som loven definerer. "Det er altså ikke brugerens nøgle. Det er "statens". Det er staten, der kan tillægge nøglen "trust". M.a.o. .. der er mere kontrol i det end "trust"." Det er korrekt. Til kryptering af f.eks. email og andre personlige ting vil det være ønskeligt med et andet system. Når det drejer sig om personlige oplysninger eller kommunikation, så skal nøglen smides væk hvis den bliver kompromitteret, og der skal udstedes en ny. Desuden skal den fysiske nøgle kombineres med et password, så folk der har stjålet din nøgle ikke kan læse dine mails. Det er korrekt at mit forslag indebærer kontrol af brugeren. Men det er sikret ved lov at kun den ulovlige kopiering kontrolleres, og i det hele taget er kontrollen så minimal som den overhovedet kan være hvis der skal være digital kopibeskyttelse. Systemet kan dog aldrig blive helt sikkert. Det vil altid være muligt at konstruere et stykke hardware, som aflæser det dektrypterede signal mellem nøglekortet og afspilleren. Dog vil sådan et stykke hardware nok være meget vanskeligt at producere, og næppe muligt for en slutbruger. Det er dog ikke utænkeligt at man vil se en slags sort marked for sådanne produkter. ---- I øvrigt vil jeg gerne sige tak for en rigtig god debat. Det er jo et sensibelt emne, som har en tendens til at bringe folks sind gevaldigt i kog. Jeg tror aldrig jeg har diskuteret på et forum med så fornuftige og lydhøre mennesker som her. Jeg har i hvert fald også selv fået et mere differentieret syn på rettighedshaverne ved at debattere her. mvh. Anders |