FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:18-12-2002 23:09:33
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:At tænke, før man taler ...
Tekst:
Et par kommentarer til dit psykologisk set interessante, men ikke helt gennemtænkte indlæg. En lommeregner ville måske kunne hjælpe dig:

En veletableret kunster tjener ganske rigtigt op imod 20 kr. pr. solgt CD - det er rigtigt, men det er samtlige medvirkende, der får dette til deling.

Skulle det utrolige nu ske, at en dansk CD solgte 25.000 eksemplarer (det sker vel for 4-5 stykker om året for tiden) - så var der altså 500.000 kroner til deling mellem alle de musikalske medvirkende. Er der 6 mand i orkesteret (vores fx.) tjener hver altså lidt over 80.000 pr. næse. Bemærk, at selv de største kunstnere kun udsender 1 CD hvert 2. - 4. år.

Langt de fleste danske CD'er der sendes ud for tiden giver de medvirkende under 15.000 kroner pr. næse. Og vi taler om mange måneders arbejde. Nye kunstnere tjener så godt som ingenting, for de er ikke i stand til at forhandle sig til mere end 3-5 kroner pr. CD - (igen: alle medvirkende tilsammen). Vores eget orkesters 2 sidste CD'er har solgt 18.000 og 6.000 eksemplarer.

Jeg forstår godt, at mange grov-kopister har brug for at få det til at se ud som om musikerne er vanvittig rige - som du gør i dit indlæg. For den dårlige samvittighed begynder jo at nage, ikke? Musikere er absolut ikke rige - tværtimod. Det har været en OK branche, før kopi-festen begyndte - nu er musikerne bunden. De er ved at blive et proletariat. Og dette skyldes i høj grad kopisterne -

Og hvis du forbruger musik ved at kopiere den, (jeg ved selvfølgelig ikke om du gør det, men det virker sådan på dit indlæg) så er du medansvarlig for at gøre musikerne til vor tids proletariat. Jeg kan mærke, at du - inderst i dit indlæg - er klar over dette ...

Klaus K.

PS: Min bil er aldeles ikke en Mercedes 500 SL, men en 230 SE - stationcar fra 1984 (købt brugt iøvrigt). Se den her nederst:

http://www.dansermeddrenge.dk/koncerter/Tur2002fotosn.htm