 |
 |
|
| Afsendt: | 12-07-2002 15:13:30 |
| Afsender: | Klaus K. |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | Popstjerner og designerpop ... |
| Tekst: | Nu er jeg jo ikke en popstar, så jeg aner intet om det - men jeg har da engang været temmelig kendt på mit udseende her i landet. Det var nu ikke fordi det var interessant - faktisk var det temmelig irriterende at alle troede de kendte én. Det eneste gode var, at man kunne få kredit hos købmanden, hvis man havde glemt sine penge en dag. Men det fritog jo ikke for at skulle gøre regnskabet op senere... Problemet ved at være kendt i et lille land (og sikkert også i et stort) er, når man tror på det billede, som medierne har skabt af én - det er en fælde, som mange unge, der bliver kendte ikke forstår. De lever glad op til alt det medierne forventer af dem i troen på, at sådan gør "man", når man er popstjerne. Derved glemmer man at være sig selv - og der kommer et for stort misforhold mellem det billede, man har udadtil og det man inderst inde føler selv. Det bliver en art skizofreni. Denne text er skrevet af en, der har prøvet det selv. Især linierne: An overnight success created by the press But they'll eat you up if you show them any stress - medierne æder alle de mennesker, de beskæftiger sig med - hvis de pågældende lader dem gøre det - herunder også musik og musikkens folk. Et af skrækeksemplerne er vel hele familien Jackson, som har givet medierne alt det, de ville have, siden de var børn. Men man har altid et valg: Man kan lade være med at give sig selv medierne - og holde på sig selv i stedet. Det er dog svært for unge mennesker som skal igennem møllen at gennemskue dette - de tror ofte, at medierne repræsenterer befolkningen. Det gør de absolut ikke - selv om de altid hævder det selv - undertiden kommer de dog (som regel tilfældigt) til at afspejle flertallets ønsker. Men for en mand som mig, der hylder tesen: "Flertallet tager altid fejl" er der ikke noget interessant i at søge flertallets mening - det skulle lige være for at få bekræftet, at man synes præcis det modsatte ... ;-) Vedr. designerpop: Det er meget sjældent, at designede orkestre lever særligt længe - netop fordi de er designede til at indfri designernes forventninger om mediernes og publikums smag - altså at søge flertallets mening. Det går altid galt. Der er nu engang intet så godt som at være sig selv ... heldigvis da. Jeg kender kun ét eksempel på et designet orkester med kunstnerisk høj-kvalitet: The Monkees fra 60'ernes USA, som blev lanceret med TV-serie og mange singleplader - de holdt vel i 2-3 år, vil jeg tro. De var den amerikanske pladebranches forsøg på at lave et amerikansk Beatles - gode sangskrivere stod bag Monkees, bl.a. Gerry Goffin & Carol King - der var brugt meget krudt på dem. At Monkees var kvalitet kan også ses af, at fx. danske TV-2 idag er meget inspirerede af dem. Det er altsammen meget spændende - men det har jo intet med digital kopiering at gøre ... egentlig meget skønt, synes jeg :-) Klaus K. |