| Afsendt: | 12-02-2002 15:02:34 | | Afsender: | Benny Mortensen | | Email: | bfm@aalborg.bynet.dk | | Emne: | Re: Internettet, det altædende uhyre | | Tekst: | Der er nu sagt og skrevet en masse om piratkopiering. Det er muligt at det sommetider koster en solist / gruppe et salg af en cd. Men hvad så de tilfælder hvor det modsatte er tilfældet. Jeg har vist tidligere nævnt, forretningernes usædvanlige smagløse udvalg, i hvert fald set med mine øjne, og hørt med mine ører, så hvis jeg hører noget nyt, så er det fordi jeg har downloadet en eller anden mp3 fil et eller andet sted fra, som F eks ledte jeg efter Pussycat, og der kom nogle filer med Pussycats. Det var godt nok ikke den samme gruppe, men jeg fandt da ud af, at de nok skal ofres lidt opmærksomhed. Men nu skal jeg altså lige have fundet pussycat først. Jeg går og venter på nogle skiver der skal komme, og det har jeg gjort i godt en måned nu. Men det er lige som, at pladeindustrien taler ikke samme sprog som forretningerne, og forretningerne taler åbenbart ikke samme sprog som deres kunder. Det er ikke fordi det generer mig i voldsom grad, for de udenlandske butikker taler åbenbart fint sammen med mit creditcard, så når man bestiller udenlands, kan man langt oftere finde den vare man søger, og den kommer prompte. Ikke noget med måneders leveringstid, nej 3 til 10 dage fra stort set hele Europa, sommetider lidt længere, hvis altså de kommer fra Australien. Jeg tror ikke det er en god ide for branchen at prøve at bekæmpe de mp3 servere, jeg ved for mit eget vedkommende, det er min måde at shoppe på. Er der en gruppe jeg ikke kender, ja så ser jeg, er der nogle mp3 filer et eller andet sted, og wow, det var bare godt, eller nej vorherre bevares. Alle kan da bare spørge sig selv, hvis den ægte vare var til at opdrive, og man kunne lide musikken, vil du så nøjes med en flad mp3 fil ?? ... Nej vel, så ville man da være på udkig efter pladen....Men kan pladen ikke findes, så må man jo nøjes med den flade mp3 fil, og sjovt nok er det temmelig ofte tilfældet, man må nøjes, fordi man ikke kan skaffe pladen. Forøvrigt kan jeg da heller ikke rigtigt forstå, hvorfor skulle nogen få medlidenhed med en branche, der mildest talt pisser på sine kunder, og hvad mener jeg så med pisser....Jo se bare sidste skud på stammen, 40 Licks - The Rolling Stones, 40 numre, ja uden tvivl et dejligt album, 36 af de gode gamle kendinge, og 4 ikke tidligere udgivet. Hvordan mon dog det kan være, at der skal være 4 numre på den, som ikke tidligere er udgivet. Jo for at vi gamle Stones fans er nødt til at gå ud og købe den, for vi skal da ikke have et hul i samlingen vel ??.. Nå ja, det er en udenlandsk gruppe, men Bjørn & Okay har brugt samme ide, og skulle jeg til at tænke over det, kommer jeg sikkert på en del flere. Ved siden af dette, så vil de så gerne have at man køber deres plader, ja det kan jeg da godt forstå. Kan pladeselskaber så også forstå, at hvis jeg begynder at samle på en serie, så har jeg det rigtigt dejligt, den dag, hvor jeg kan læne mig tilbage og sige " Nu er min samling komplet " Så har jeg det lige som en frimærkesamler, der netop har fået det sidste Danske frimærke han manglede. Men jeg begyndte at samle serien " Det bedste af det bedste ", også fordi der var en del kunstnere imellem, som det ellers ikke er til at skaffe musik med, meeenn Elap var åbenbart i tvivl om, at der kunne tjenes penge på nogle af dem, så selv om der er reklameret for dem, så er de aldrig udkommet. Det skal da så lige siges der, det er faktisk ikke så lidt af den serie som der aldrig er udkommet, og Elap svarer naturligvis ikke på henvendelser, og resten er heller ikke meget for det. Det var lidt fjollet, man får en sludder for en sladder med CMC, og bliver jaget lidt rundt, for så at miste tålmodigheden, og da man vidste, at sidste gang den samme kunstner kom, var på EMI, så ringer man dertil, for så at blive vist tilbage til CMC, som så forklarer, at de kun sammensætter cd'en, medens det så er Elap der står for distributionen. Hvorfor pokker sagde de ikke det første gang, hvorfor skulle man en tur rundt i hele branchen først, for så at ende hos Elap, som ikke svarer på henvendelser. Det ser ud til i den branche, ved venstre hånd vist ikke, hvad højre hånd gør. Så inden jagten på piraterne tager al branchens intilligens, så skulle de måske lige kigge lidt indad. Dem som tidligere har lagt pengene i deres kasser, er den generation de pisser ned ad ryggen idag. Det er ikke de unge der sidder og laver nogle piratkopier af den sidste nye musik. Pladebranchen syntes at være af den holdning, at de gamle, de kan sgu få noget musik, når det passer os, men helt ærligt, hvem skal så bestemme hvad musik jeg skal høre...Er det mig, eller er det pladeselskaberne. Ja det byder jo sig selv, for kan jeg ikke købe pladen, ja så må jeg jo undvære, men det skæpper ikke særligt godt i branchens pengekasse. Når de unge så bliver til små årgange, så bliver det også trange kår for musikken, men noget tyder på, at branchen så mener at den kan trodse naturlovene, og have små årgange, og alligevel bevare sin omsætning. Så skal der altså udsendes nogle flere Åh Abe plader.
M.V.H....Benny..
|
|
