FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:29-11-2002 22:38:40
Afsender:Erik Lange
Email:erik@digitalforbruger
Emne:99.9% enig!
Tekst:Kære Klaus,

Jeg er (som jeg egentlig hele tiden har regnet med) grundlæggende enig med dig i dit indlæg.

"Jeg har skrevet til mine organisationer, at jeg synes, man skal kæmpe for dels at det bliver forbudt at kopiere sin nabo's og bibliotekernes CD'er - samt dels at få klargjort loven, sådan at det bliver skåret ud i pap, at det kun er personlig kopiering af egne CD'er der er tilladt."

Hvor er det godt at høre :-)

Desværre er dine organisationer ikke enige i at det skal være lovligt at kopiere overhovedet - ikke engang til privat brug :-(

"Jeg har videre skrevet, at jeg synes, man til gengæld bør afskaffe CD-afgiften, hvis dette bliver muligt. Men det gør det desværre ikke."

CD-afgiften er faktisk indført for at kompnsere dig for det lille bitte tab du muligvis har, ved at folk kun køber et eksemplar af dine plader hver, og kopierer dette lovligt til personligt brug, istedet for at købe et til bilen, et til walkmanden (I MP3-format), og et der kan spilles fra harddisk af ungerne uden at de ridser originalskiven...

Hvis vi er enige om, at folk skal ha' mulighed for at lytte til din musik hvor og når de vil, hvis de betaler dig for den, så er spørgsmålet altså, om du vil lade folk selv fremstille kopier til personligt brug (og sælge sem den samme vare du altid har gjort, uden kopisikringer), eller du selv vil forsyne dem med alle de kopier de løbende har brug for, for at nyde din musik.

Vælger vi første løsning, er spørgsmålet om du reelt lider et tab ved at folk selv fremstiller disse kopier?

Det kan der kun være tale om hvis vi vælger den anden løsning, hvor du selv forsyner dem med de kopier de har brug for. I det tilfælde må prisen på den enkelte kopie være væsentligt lavere end idag, for at folk for de samme penge, kan få den samme brugsværdi ud af at investere i din musik. I så fald kan man så fjerne det juridiske grundlag for at folk selv fremstiller kopierne lovligt - nu kan de jo købe dem af dig.

I begge tilfælde, er der - som du siger - intet grundlag for en afgift for lovlig kopiering, for du lider reelt ikke noget tab ved den lovlige kopiering folk foretager!

Problemet opstår, hvis du og dine organisationer, ikke tilbyder kunderne alle de kopier de har brug for, til en rimelig penge. Det gør I ikke p.t., med "kopisikrede" "CD'ere" og ved at ønske at kopisikringerne for forrang for folk ret til at fremstille personlige kopier. Så sælger i rent ud sagt et lorte-produkt... :-(

Folk vil kunne høre dine plader hvor som helst og når soom helst, hvis de har betalt for dem - det får de ikke mulighed for med den nye ophavsretslov og kopisikrede CD'rere.

Somo musiker bruger du garanteret at spille plader ind på kassettebånd og gå og lytte/øve på dem. Og du har garanteret på et eller andet tidspunkt spillet et cover-nummer... Det dine organisationer idag ligger op til, er at du fremover vil være kriminel hvis du gør det! Også selvom du selv har købt og betalt for pladen! Det giver INGEN mening :-(

"Der kører et større spil om den lov-ændring, som kommer nu - som ligger i EU-regi. POlitikerne er forpligtede til at gennemføre den."

Det er mildt sagt!

Og dine organisationer har igennem årene været blandt de allermest aktive når det har drejet sig om at vejlede EU og senest Kulturministeriet i denne sag. Faktisk er det sådan at Samråd for Ophavsrets høringssvar om denne sag, for år siden var underskrevet af den person, der idag står som modtager i Kulturministeriet, på Rådet's seneste høringssvar.. så på mange planer må man sige at dine organisationer har arbejdet SERIØST for sagen gennem flere år.

Det er dog IKKE rigtigt, når du siger at det er EU der pålægger os at afskaffe retten til personlig kopiering. Dette er noget man i EU har valgt at lade være op til de enkelte medlemslande. I Danmark har Kulturministeriet "valgt", at implementere direktivet fuldt ud, og så lidt til. I de før nævne høringssvar fra Samråd fra Ophavsret, kan man læse hvordan Rådet anbefaler at Danmark går videre end direktivet påkræver, og på sigt "eksporterer" disse udvidelser til resten af EU - og det må man sige at "Kulturministeriet" har lyttet til... De har lyttet så meget, at man ved førstebehandlingen udtalte sig som om, at denne eksport allerede havde fundet sted. Det blev senere trukket tilbage ved eksperthøringen, hvor IDFR deltog.

Så det er altså IKKE EU der dikterer at vi skal implementere infosoc som forslået af Kulturministeriet og dine organisationer.

"Og spørgsmålet er jo også, om situationen nu ikke er den, at folk en gang for alle har bevist, at de ikke kan administrere at have lov til at kopiere privat. Langt over halvdelen af den kopiering, der foregår nu vil jeg anslå er pirat-kopiering. Dette foregår også blandt almindelige lovlydige borgere. Loven (den fra 2001) har simpelthen vænnet folk til, at al kopiering er tilladt (eller i hvert fald ikke moralsk forkert) - og så gør man det."

Når her snakker om piratkopiering, så går jeg ud fra at du mener udover den acceptable personlige kopiering?

I så fald mener jeg vi må koncentrere os om at bekæmpe denne!

Men jeg kan ikke se at dette behøver indebære at vi skal kriminalisere folk der foretager lovlig og acceptabel personlig kopiering?

Lad os se på dit eksempel:

"Lad mig give dig et eksempel: Jeg har en ven, som er direktør i et stort udlejningsfirma i København. Han var til et møde på direktør niveau med nogen hotel-kæde direktører - og disse 5-6 folk sidder så med hvide skjorter og slips og bliver enige om, hvordan de skal samarbejde til begge parters glæde.

Under mødet trækker min ven nogle papirer frem af sin mappe - og derved falder der også en købe-CD ud af mappen (det hedder det nu: En Købe-CD - en kopieret CD hedder: En CD) som han skulle forære til sin datter. Herefter siger en af hotel-direktørerne, at min ven ikke skal gå og købe CD'er - dem kan han bare få af ham. "Du kan få alt det musik du vil af mig. Lav mig en liste, så sender jeg et par CD'er over til dig".

Min ven forstår, at han (naturligvis) mener gratis kopiering - hentet fra nettet i wav-form eller lagt ind på en HD fra andre CD'er. Men han ved ikke, om det foregår fra hotel-kædens server.

Sådan foregår det - helt naturligt. Ingen på mødet undrer sig over det. Det er blevet fuldstændig normalt at snyde musikerne. Hotel-direktøren mente, han gjorde min ven en tjeneste med dette tilbud. Og vi taler altså her om folk med løn i 60-80.000 kroners klassen pr. måned, som ikke rigtig har forstået, at giv og tag princippet også gælder i musikbranchen.

Hvis ikke disse folk kan forstå det - hvordan pokker kan vi så få de unge til at forstå det?"

Det skal de ved at få at APG retsforfølger dem som vi har set eksempler på i de seneste dage!

De skal simpelthen ha' en ordentlig bøde, så de kan forstå hvad det drejer sig om! Problemet er jo at det ikke har haft nogen konsekvens tidligere, men som APG har vist, er det ikke umuligt at finde de aktive pirater, og forfølge disse.

"Det er eksempler som dette, der gør, at jeg godt forstår at pladebranchen vil gerne have, at omgåelser af kopispærringer skal være forbudt."

Hvad vil det nytte?

Vil din vens ven, ikke bare tilbyde din ven ubeskyttede kopier? Jeg kan lige høre det for mig: "Du skal da ikke gi' penge for det lort - jeg kan skaffe dig nogen du både kan spille i din bil, på din PC, i din CD-spiller og din DVD-afspiller - og de er endda gratis! Du skal da ikke gi' penge for sådan noget crap der ikke virker halvdelen af de gange du skal bruge dem!"

"Mennesket er desværre ligeglad med dem, de begår forbrydelser imod - hvis ikke de bliver straffet for at begå forbrydelser. Vi kan kun sige: Det er surt - men så har vi da lært det. "

Præcis, de skal straffes!

Men hvorfor er forbrydelsen og dermed straffen ikke den samme, uanset om de har omgået en kopisikring eller ej? Får de to straffe for at begå to forbrydelser? Ham der henter de ubeskyttede kopier på Nettet, omgår jo ikke kopi-sikringen, så er det lovligt? Nej, vel ;-)

Derfor er det eneste rigtige, at skride ind overfor dem der kopierer udover til personligt brug og spreder de kopierede eksemplarer!

Det andet er et skråplan, der kun vil ha' den effekt at det illegale marked vil eksplodere yderligere. Og så har du først startet en krig, og så kan du være sikker på at ingen gider høre på dig - og det vil være synd, for du er jo meget fornuftig at høre på.

Med mange venlige hilsener, og håbet om en blomstrende digital fremtid for os alle,

Erik Lange