FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:26-11-2002 14:37:32
Afsender:Martin Nielsen
Email:martin AT skytech.dk
Emne:Og alligevel..
Tekst:kan jeg ikke lade være med at tænke over den dom, der faldt over pladeselskaberne (eller ihvertfald et par af dem) for nogle måneder siden (postede et link her, men kan desværre ikke huske hvor jeg stødte på det).. Der var en svidende dom , hvor de blev dømt for karteldannelse og kunstigt højt satte priser på CD'er..

Denne dom vil altid veje som en tung hammer over al den argumentation du eller folk fra pladeselskaberne kan mønstre ang. hård konkurrence på prisen. Ihvertfald på mig.

Jeg er ligeledes enig og uening i nogle af Pede's kommentarer. Det meste har dog været oppe og vende.

Musikudvalg - som I begge mener; Når Elvis opsamling nr. 26 udkommer er det nok rimelig begrænset hvor mange der vil købe det. Eller (danske?) tyske Schlagerhits - eller PopStars nr. 12 - nu med dansk accent. Er det kun mig eller hører man stort set ikke om andet end opsamlinger, rekompileringer, remix og VA-mix for tiden?

Jeg ved desværre ikke hvordan det har forholdt sig før i tiden, men min fader bander og svovler jævnligt over at der aldrig udkommer nyt musik (han karakteriserer ikke techno/trance som musik :)). Det er ligeledes mit indtryk.

Så faldende salg kan muligvis også være en indikation på et mættet markede? Eller konkurrence fra alskens underlige dimser unge (de er vel hovedmålgruppe) kan købe idag.

Min konklusion er efterhånden at pladeselskaberne _har_ fundet ud af de ikke kan vinde krigen mod piratkopiering; det er de sidste døende rester af stædighed der stadig langer ud. Det er ikke for at starte endnu en diskution om dette. Piratkopiering vil altid finde sted; det er blot om at finde et niveau hvor det er 'acceptabelt' (her menes hvor det er så lille en ting, at det ikke påvirker helheden) for alle parter.

- jeg tror efterhånden pladeselskaberne er ved at opdage at de skal tilpasse sig markedet, og ikke omvendt. Det bliver en drøj pille at sluge, men alternativet (og vedblivende fokus på kopisikring/lovgivning etc.) vil blive en langsom opslidende død. Som i alt andet slutter gyldne tider. Er det i 20 år der har været stigende salg af musikcd'er? Og nu går det nedad? Og i ca. 20 år IT har haft et kanonboom, og nu går det nedad. Trods omfattende piratkopiering på softwaresiden, ser du IT-branchen gennemtvinge lovgivning og APG-lignende tilstande? Nix, IT-branchen tilpasser sig. Og det bliver musikindustrien også nødt til. Hvad enten den vil eller ej.

Man kan naturligvis ikke sammenligne software og musik på den måde, men karakteristisk for dem begge er, at de er styret af markedet. Og det er desværre mit indtryk at pladeselskaberne ofte prøver at være den styrende instans istedet. Det er ihvertfald det indtryk man som alm. borger får kastet i hovedet nærmest på dagsbasis.

Og jo - jeg elsker at høre ny musik. Jeg søger tit efter gratis sange på hjemmesider hvor ukendte bands lægger en sang eller to op til download. Jeg beklager bare at 95% af folk ikke indser mulighederne i dette, og frådende kaster sig over Kazaa (ok - måske ikke lige kazaa mere...) og henter denne uges top20