FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:11-12-2002 12:29:16
Afsender:Erik Lange
Email:erik@digitalforbruger.dk
Emne:statautoriseret piratkopiering
Tekst:Kære Klaus,

Du har fuldstændig ret i at den nuværende lovgivning ikke sikrer kunstnerne et rimeligt vederlag.

Jeg håber det kan muntre dig lidt op, at vi er mange forbrugere der er enige med dig i dette, og som godt kan se at ved at udhule kunstnernes muligheder for at kommercialisere deres kunst, så ender man i sidste ende med et samfundet hvor der kun i yderst begrænset omfang vil blive fremstillet kunst, hvilket vil skade både forbrugerne og kunstnerne.

VI støtter meget gerne musikerne i et krav om ændringer på dette punkt - men det er jo ikke det jeres organisationer anbefaler ?

IFPI og KODA foreslår jo at man simpelthen afskaffer forbrugernes ejendomsret til lovligt erhvervede originaleksemplarer, og det mener vi dels er at skyde fuldstændigt over målet, og dels mener vi ikke det løser det egentlige problem.

Når du som musikker ved hvor vigtig ophavsretten er for dig, hvordan kan du så stå bag en organisation der ønsker at fratage andre deres basale rettigheder ?

Med venlig hilsen,
Erik Lange