FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:11-12-2002 11:49:50
Afsender:Martin Nielsen
Email:martin@skytech.dk
Emne:Måske..
Tekst:var jeg lidt forhastet i mit indlæg. Vil starte med at sige at jeg på ingen måde klandrer musikerne for alt det her; de har, såvidt jeg ved, ikke så meget at skulle sige ang. implementering af kopibeskyttelse eller ej.

Ang. ikke-indkøb af kopibeskyttede cd'er.. Det er måske slet ikke så usædvanligt som du tror.. :)

"Selvom det er dig der har købt cd´en og det er dig der ejer den, så har musikerne altså alligevel også en smule råderet over den, hvis du forstår? De har brugt oceaner af tid og penge på at lave den"
- Siden hvornår er producenter begyndt at skulle bestemme hvad du må bruge dine indkøbte produkter til? :) Når du har indkøbt en ting, er det _din_.. Ikke statens, producentens eller din nabo's. Hvad du gør med den, er udelukkende for din regning. Ville du bryde dig om hvis der fulgte en klausul med på en ny dør "Må ikke smækkes." Er det op til dig eller producenten at bestemme hvad du må med _din_ dør? Og så når dørproducenten får lobbiet ind for politikerne at det skal gøres til en lov.. hvad så? :)
"Jahh.. jeg sidder nok inde for det værste, gutter.. Smækkede med døren så jeg skal sidde her de næste 8 mdr."
En temmelig grim analogi, men det er det der sker i øjeblikket.

"Det kan jeg slet ikke følge dig i, man køber vel en cd for at høre og nyde den musik der er på, ikke for at kopiere den til alle mulige"
- Jeg er 100% enig. Man køber en cd for at høre den, ikke for at kopiere; medmindre man har en bil eksempelvis og gerne vil høre cd'en der. Skal man købe en xtra cd eller bruge den eneste man har? Hvad med en mp3man? De er dømt til døden med de her nye tiltag (du kan jo ikke rippe sangene -> ulovligt da du omgår kopispærringen). Minidisc?
Eller hvis du har tilsluttet dit hifi-anlæg igennem din computer og vil høre cd'en derfra? Synd! Det kan man ikke. Du kan ikke afspille kopibeskyttede cd'er på en pc'er, da cdrom-drevet understøtter multisessions (evt. læse tidligere link for mere info om dette.. :)).
De nye cdafspillere fra Open og Fiat (tror jeg) benytter sig af denne teknologi, og det vil derfor være umuligt at afspille cd'er her.
Pladeselskabers reaktion?: "Synd. Vi har en liste over afspillere de virker i. Vi kan virkelig ikke gøre for vi ikke overholder standarder på cd'er så de ikke kan afspilles på modeller, der overholder cd-standard"

Det er mere der jeg vil hen. Jeg vil ikke være med til en fragmentering af et markede på denne måde; jeg vil ikke bidrage til at min mp3man fremover vil være nærmest ubrugelig. Jeg vil ikke indgå de kompromiser der findes ved kopisikrede cd'er, så mit alternativ er at lade være med at købe dem. Og forsøge at overbevise andre om at de heller ikke bør gøre det.

Verden består af kompromisser; prisen her er blot for høj til mig.