FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Kristoffer
Email:mickey@mouse.com
Emne:Når du skifter mening som vinden blæser
Tekst:Citat fra Klaus: "Jeg taler om folkets vilje til at betale for musik. Det er den, det kniber med (specielt for net-nørderne) - og det gælder uanset, hvilket medium musikken befinder sig på."

Ergo, det kniber ifølge Klaus *specielt* med net-nørdernes vilje til at bruge penge. Vi går udfra at han *ved* noget om dette før han kommer med sådan et udsagn - ellers er det jo bare vanlig propaganda. Hvordan ved Klaus noget om net-nørdernes *vilje* - er han tankelæser? Næppe, vi må gå udfra at det er noget som han mener afspejler sig i *salgstallene* - for hvis det *ikke* gør er det jo fløjtende ligegyldigt for branchen: det er muligt at jeg ikke har viljen til at købe musik, men hvis jeg gør det alligevel skal pladebranchen jo nok få sine penge.

Og så kommer der sandelig følgende fra selvsamme Klaus:

"Jeg aner ikke, hvor mange penge netnørder bruger på musik i forhold til ikke-netbrugere".

Eklatant i modstrid med hans tidligere udsagn, men for nu at forblive pletfri skynder han sig at hævde:
" og har heller aldrig påstået jeg ved det - jeg har kun imødegået din påstand om, at de skulle bruge "lige så mange".

Ha ha! Jo Klaus du har sandelig påstået at du ved at net-nørder bruger mindre eller har vilje til at bruge mindre - og det på trods af at du *intet* ved om emnet. Jeg tager til hver en tid hellere en spørgeundersøgelse for gode varer end det synspunkt du nu lige bestemmer dig for at anlægge den givne dag. Vågn op Mr. Spåmand, du er ikke alvidende!

Jeg besvarede alene dit indlæg fordi du (endnu engang) beskylder netnørder - som du tilsyneladende ikke bryder dig om - for noget der ikke er det mindste belæg for.

Med hensyn til spørgeundersøgelserne, så har du fuldkommen ret: de kan sikkert manipuleres til at vise hvad som helst. Men hvorfor er det lige du tror at din personlige mening er mere objektiv? Det er for alvor storhedsvanvid. Med udgangs punkt i din påstand: "Jeg aner ikke, hvor mange penge netnørder bruger på musik i forhold til ikke-netbrugere" er det meget imponerende at du alligevel kan få dig selv til at skrive:

"Jeg taler om folkets vilje til at betale for musik. Det er den, det kniber med (specielt for net-nørderne) - og det gælder uanset, hvilket medium musikken befinder sig på."

Du taler med to tunger Klaus. Prøver at få propaganda-retorikken igennem og håber den ikke angribes. Det har du gjort med netnørder og krænkelse af ophavsret (som du helt fejlagtigt kalder tyveri). Og jeg stiller mig stadig tvivlende til om du reelt mener at det er fint at 1) der kræves dommerkendelser for udleverelse af personoplysninger bag et IP-nummer, og 2) at fildelingstjenester ikke er dømt ulovlige pga. medvirkendeansvar til krænkelse af ophavsret. Dine interesseorganisationer mener nemlig noget helt andet!

./ Kristoffer

PS: Undersøgelsen jeg refererede er citeret her tidligere (Frankrig og Sverige er to af de lande som indgår), hvis du vil bruge din tid på at finde den så står det dig frit for - med de manglende søgemulighederne i DmD's fora gider jeg ikke spilde min tid på det.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum