| Tekst: |
"De Harvard-forskere (økonomer) som tog sig tid til at lave en videnskabelig undersøgelse hvor de netop ikke spurgte folk, men istedet (emperisk) studerede download af musik på p2p-tjenester og sammenholdt denne med salgstal, fandt jo netop at download fra p2p-netværk ikke har nogen indflydelse på CD-salget."
Vi har talt om denne undersøgelse før. Jeg har nu læst den i detalje, og min opfattelse er som før: Uanset hvilken "videnskabelig" metode disse folk har brugt, hvilke titler de har, og hvad deres mødre hedder til mellemnavn - så kan det ikke lade sig gøre at sige noget som helst fornuftigt om sammenhængen mellem (stigende) fildeling og (faldende) pladesalg på sang- eller album-niveau.
Af den simple grund at *ingen* ved hvorfor folk køber nogen plader fremfor andre. Og man kan aldrig få nogen konkret viden om, hvorvidt folk ville have købt en plade, hvis muligheden for fildeling ikke var til stede. Det eneste, man kan forholde sig til er musik salgstallene før og efter fildelingens introduktion i verden - og tallene for fildelingen.
Jeg startede ellers læsningen med åbent sind, men nu føler jeg mig som barnet i H.C.Andersens eventyr, der skal afsløre, at kongen ikke har noget tøj på. Den eneste konklusion, man kan drage ud af det store (& sikkert vældig spændende) research-arbejde de folk har lavet er, at de mest populære sange - salgsmæssigt - også er de mest downloadede. Og de mindst populære sællerter er de mindst downloadede. Tænk, det tror jeg min datter på 9 år kunne have fortalt de såkaldte forskere, hvis de var i tvivl.
Men på denne helt åbenbare baggrund drager de den efter min opfattelse fuldstændig tåbelige konklusion, at fildeling ikke påvirker salget: "Jo - se selv. Folk downloader den sang, der ligger nr. 1 på hitlisten mest ..."
Ikke ét sted i "undersøgelsen" er det nævnt, at der idag skal sælges ca. halvt så mange plader for at opnå en 1.-plads på hitlisten som der skulle før fildeling blev folkesport. Det nævnes dog, at jazz-kategorien er langt den mindst downloadede - jeg kan i den forbindelse oplyse dig om, at jazz-kategorien er én af de eneste musikgenrer, der ikke har lidt under det faldende salg siden fildelingens udbredelse - som stort set alle andre musikgenrer har gjort.
Jeg beklager, hvis du på baggrund af dette endnu engang synes, at jeg "ligger under for pladebranchens propaganda" - men jeg *kan* altså ikke få min hjerne til at fatte, at denne undersøgelse skulle rumme mere værdi end papiret den er skrevet på (hvilket vil sige nul, da den foreligger på en pdf-fil ;-))
Beklager - jeg prøvede.
KK
PS: Jeg er skam vældig glad på de nævnte danske kunstneres vegne (især de dansk-sprogede - Tue West og N&J er mine favoritter i dét selskab). Men havde de pågældende kunstnere nu levet i 80-erne eller 90-erne havde deres salgstal været mindst dobbelt så høje. (Lille korrektion: Tue West 40.000+) |
