FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Kristoffer
Email:mickey@mouse.com
Emne:Jeg beder om bekvemmelighed!
Tekst:"Du skriver, at du ikke gider købe musik - hverken på nettet eller på anden vis."

Det skrev jeg ikke. Som du udemærket ved er alle indspilninger af musik fra 1934 stadig omfattet af ophavsret (70 år). Derfor køber jeg stadig musik (mine ældste klassiske CD'ere er indspilninger fra slutningen af 1940'erne udgivet noget senere ;-)).

"Pga. magelighed - pga. formatet - pga. prisen - anything. Men så må du også forstå, hvilket signal du sender til mig og mine kolleger: Du beder os om at lade være med at lave ny musik."

Du har svært ved at læse: jeg foreslog (og bad om) at musikindustrien stablede et tilbud på benene der som minimum havde samme bekvemmelighed (for brugerne) som de distributionsprogrammer (p2p-netværk) som en studerende i USA skrev for 7 år siden. Er det så svært?! At du får det ønske drejet til at jeg beder dig stoppe med at lave ny musik er en af dine eklatante misforståelser.

Du tror at det er prisen der gør p2p-netværkene populære. Jeg tror en stor del af populariteten skyldes udbuddet og bekvemmeligheden (alt et sted), formatet (kan afspilles hvorsomhelst), og døgn-tilgængeligheden (der er aldrig lukket). Det er da fuldkommen paradoksalt at det er lettere at finde et nummer på p2p-netværkene end i de lovlige tjenester. Det er hverken i musikbranchens eller forbrugernes interesser.

Med hensyn til din arbejdsdeling (producenter, grossister, distributører og butikker) så tror jeg der er i musikbranchens (og din) interesse at få gjort online musikkøb så lette som muligt (så få klik med musen som muligt). Det gør man ikke med en række butikker (TDC, Bilka etc.) som har hvert sit (eksklusive) repertoire. Det gør man enten med een butik eller en central søgemulighed med direkte links til online-butikkerne. Så ville det være ligeså let som p2p-netværkene. Ligesom du betaler et CD-trykkeri for at trykke jeres nye CD kan du (eller fx IFPI) betale et firma for at udvikle den portal jeg taler om i samarbejde med online-butikkerne. At tro at TDC og Bilka varetager musikbranchens bedste interesser er naivt, de fokuserer på deres egen bundlinje, ikke din.

Så nej Klaus, jeg ber' dig ikke om at stoppe. Jeg ber dig om at det bliver ligeså nemt at købe online-musik, som det er at downloade det illegalt. Selv hvis brancen får bekæmpet al piratkopiering er det ikke et argument for at sælge et middelmådigt produkt der kunne være bedre (via en portal). Og prøv så iøvrigt at overveje at en del af faldet i CD-salget fra 2000 og frem rent faktisk kan skyldes at forbrugerne allerede har talt med pengepungen snarere end at de har taget musikken gratis.

./ Kristoffer



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum