| Tekst: | Er begge vinkler:
Den ene, repræsenteret ved dig, som er branchens synsvinkel, og den anden, repræsenteret ved trådopretteren, som er kundens synsvinkel.
De er begge to ganske godt repræsentative for flertallet i begge kategorier.
Set udefra er hele problemets kerne flg:
Folk har i en menneskealder kopieret fra hinanden og fra radio og tv. Det har aldrig været blæst op til værende noget større problem, af ihvertfald flg. årsager:
- De som skabte de værktøjer der anvendes ved kopiering er de samme som udgiver størstedelen af verdens musik, og derfor haft en vis interesse i at folk anskaffede sig disse værktøjer - pengene hjem igen.
- Der er en vis reklameværdi i når en ting spredes, ikke blot som et rygte, men også som en kopi. Ikke mindst fordi kvaliteten af kopien var ringere end originalen, hvilket nogen var ligeglade med, og andre ikke, som derfor gik ud og købte den originale vare såfremt de kom til at synes godt nok om den.
Nu var der nok ikke mange forbrugere som gik rundt til dagligt og tænkte over hvorfor ingen sagde noget til at man bare kunne kopiere som man lystede, men de havde jo nok en fornemmelse af at det var en slags grønt lys at værktøjerne hertil kunne erhverves lovligt for rimelige penge, og nok ikke blot var beregnet til at optage sin egen hjemmegjorte musik eller vennernes bøvselyde.
Det blev så indgroet en del af vores kultur det med at kopiere musik, at man simpelthen ikke kunne forestille sig tingene på andre måder.
Men accepten af kopieringen hørte brat op da det blev muligt at lave identiske kopier og sprede dem lynhurtigt til den ganske klode via internettet.
For brugerne var det smart, for det var hurtigere end at finde den kammerat der havde det pågældende album, gå på biblioteket eller åbne for radioen og vente på at den rigtige sang blev spillet.
Men der var selvfølgelig dem der før købte en plade når de ikke var tilfredse med kasettebåndets kvalitet, som nu holdt op med at købe plader, og alle de myter og sagn som har været igennem tiden om de nye teknologiers indflydelse på musiksalget, kan da til et vist punkt - lad det være usagt hvor dette punkt er - være sandfærdige fordi denne sidstnævnte gruppe begyndte at købe færre originaler.
Alle de praktiske ting ved den nye teknologi indebar også at man kunne flytte sine "radiobehov", behov for at høre endeløse mængder af ny musik ved at betale et fast beløb for det, kunne dækkes på denne vis, men blot med langt større selvbestemmelse fordi det ikke længere var dj´ens nysgerrighed, men derimod ens egen, som satte grænsen for variationen og udbuddet i ens egen "hjemme-radio".
At der så ikke var en kasse at betale ved tog de færreste egentlig særlig tungt, for i en menneskealder havde det jo været tilladt at kopiere.
Men der var en gruppe af tabere i spillet, nemlig dem der blev ramt af de som havde set det smarte ved den nye teknologi. De var IKKE istand til at levere noget tilsvarende, og var iøvrigt heller ikke specielt interesserede i det. For dem at se manglede der pludselig en masse penge i forhold til førhen, og uanset hvor meget, hvad der igen skal lades være usagt, dette skyldtes de nye teknologier, så fik disse hele skylden.
Man gjorde simpelthen teknologierne, og kunderne, til sine fjender, ved at presse på for at få strammet lovgivningen på det pågældende område, og satte store kampagner igang hvor man løftede moralske pegefingre.
Kunderne undredes såre: For det første havde jo altid været vant til at det var iorden at kopiere, og for dem var forskellene fra før til nu de mange fordele. Og man sagde til hinanden "Jamen vi har jo altid kopieret! Hvad får dog branchen til pludselig at fare sådan i flint, og hvorfor skal vi høre om moral og kriminaliseres af disse folk der jo i bund og grund ikke er bedre end alle andre mennesker? De er hverken vores forældre eller lovgivende politikere!"
Man sagde også "Og det er i grunden mærkeligt at de kommer efter os sådan her, for de har jo ikke noget at give os vi kan betale for som bare når alle fordelene ved de nye teknologier til sokkeholderne!"
Men branchen kaldte enhver snak som denne for dårlige undskyldninger for ikke at ville betale, og så kun en vej frem - flere løftede pegefingre, og strammere lovgivning.
Klaus, man ændrer ikke folks måde at tænke på fra den ene dag til den anden. Og hvis man så samtidig prøver at gøre det ved at spille moralsk og bedrevidende, samt i store kampagner få kunderne til at fremstå som idioter, og på INTET tidspunkt ville høre hvad de siger, endda heller ikke i forums hvor den kan komme til orde, så går der RIGTIG mange år før nogen lader sig påvirke af jeres skræmme- og moralkampagner. Istedet får du kunderne til at miste lysten til at støtte jeres sager, som det er tilfældet i den ovenfor nævnte.
Jeg vendte lidt med mig selv hvordan jeg ville have reageret hvis branchen i det mindste ikke gik rundt og spillede hellige køer, ja i visse tilfælde med hvad der kunne minde om en kristus-psykose, og hvis man havde sørget for at damen havde haft et lovligt alternativ til Kazaa.
Jeg kunne mærke, at så havde jeg haft sympati for den branche som den tyvagtige tøjte gik i lommerne på.
Men det er bare svært at se det på denne måde, efter al den hadske adfærd man har oplevet fra branchen de seneste år.
Jeg ved godt du vil sige at det er hadsk af kunderne ikke at betale. Men Klaus, det har folk jo altid gjort, og er aldrig blevet kaldt så mange lede ting nogensinde før.
Tror du ikke det var på tide at du og resten af de højestråbende i branchen ændrede strategi, så der kan komme et håb om at folk en dag har lyst til igen at købe jeres musik igen?
|
