Tekst: | Ang. "designet til" ... nu er det jo EMI's tekst og ikke min. Har de ændret det til "garanteret til" ? ... det gør det jo bestemt ikke bedre.
Du siger at "kopisikring er i den gode sags tjeneste,"
Er de nu også det?
Hvem - ud over producenten af "kopisikringen" får noget som helst fornuftigt ud af det? Du siger jo selv at de kan omgås v.h.a. 3 klik med musen.
Du skriver: "Mit håb er, at der vil blive udviklet en sikring der ikke i nogensomhelst tilfælde giver mine kunder bøvl."
Ja - det håb er er jo mange der har. Jeg forventer ikke at alle kan overskue de tekniske komplikationer, men _nogen_ i branchen må snart til at erkende at dette er ligeså umuligt som at lave en evighedsmaskine.
"- en kopi bør aldrig være mere anvendelig end en original!!!!"
Det vil den heller ikke blive - normalt. Normalt vil den kun blive ligeså anvendelig. Det er en forudsætning for at digital teknik kan fungere: Data skal kunne flyttes rundt i systemet. Når det fortiden er sådan at kopien faktisk er _mere_ anvendelig end originalen, så er det branchen egen skyld, da de netop forsøger at ødelægge originalerne v.h.a. "kopisikring", men da dette er teknisk umuligt kan de altid kopieres v.h.a. "3 klik" og kopien vil være mere anvendelig end originalen.
|