FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Henrik Riis
Email:hriis@bigfoot.com
Emne:At følge med tiden
Tekst:Der kan tales meget for og imod piratkopiering, det være sig af musik eller andet, og den diskusion er måske i virkeligheden ikke så interessant set i det store perspektiv. Jeg vil tillade mig at lufte holdningen at piratkopiering ikke er et nyt fænomen, og at det er kommet for at blive. Punktum. Det forsvinder ihvertfald ikke ved at diskutere og appellere til folks dårlige samvittighed.

Men hvad er det egentligt der afgør hvor meget der kopieres?
Ligningen for mængden af piratkopiering kunne måske groft gengives sådan:

(Penge sparet ved kopi * varens attraktivitet * hvor let det er at kopiere )/(kvalitetsforringelsen ved kopiering * risiko for afsløring * konsekvens ved afsløring)

Pladeindustrien har prøvet at kontrollere de fleste af variablerne, undtaget at gøre det mindre økonomisk attraktivt at kopiere, og der har da sikkert været resultater men piratkopiering fortsætter stort set uændret.

Jeg tror at en pragmatisk tilgang til problemet er nødvendigt. Tiderne ændrer sig og man er nødt til at tilpasse sig. Det virker på mig som om pladeselskaberne bruger alle deres ressourcer på at forsøge at spole tiden tilbage til vinylen. Der andre før dem der har prøvet at standse den teknologiske udvikling og de muligheder den giver, men sjældent med ret meget held.

Jeg kunne godt tænke mig at benytte den udregning Klaus K. har publiceret her: http://www.djz.dk/index.php3?visside=dokument&zoom_id=308&dok_type=3
Hvis man valgte at sælge sine produkter over nettet kunne man rent faktisk skære udgifter til pladeforretninger (35 kr), trykning af cd (8kr) og lager (4 kr). Det vil sige at en Net-cd vil skulle koste ca 100 kr. eller under under 10 kr per nummer, og samtidigt få hele verden som kundepotentiale (Hvis ikke sangsproget er dansk selvfølgeligt)

Jeg siger ikke at alle problemer dermed er løst, men det giver da nogle muligheder. Det er ikke håbløst! Jeg tror at pladeselskaberne/kunstnerne er NØDT til at arbejde med det der er, følge med tiden og bruge deres energi på at finde forretningsmodeller der holder - prøve at se mulighederne i internettet i stedet for kun problemerne.

Og så forstår jeg i øvrigt udemærket at kunstnerne er vrede over at deres arbejde stjæles, men det bidrager desvære ikke til at løse problemet. Det er må man se ud over.

Faktisk forstår jeg ikke at de kunstere der for få år tilbage har klaget deres nød over pladeselskabernes forretningsmoral og stækning af den kunstneriske frihed, ikke hilser den nye udvilkling med glæde og ser det som en mulighed for at få udgivet deres materiale uden om de store selskaber. Jeg kunne sagtens forestille mig kunstnere der gik sammen om at oprette portaler alá amazon.com hvorfra deres produkter kan sælges, så de kan koncentrere deres energi om at gøre det de brænder for - at lave musik - i stedet for at jagte pladekontrakter

Med venlig hilsen
Henrik Riis



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum