FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Erik Lange
Email:erik-at-mmmanager.org
Emne:Det er overhovedet ikke teoretisk :-)
Tekst:Jeg skrev for nogle dage siden et indlæg, hvor jeg referede til en historie om, at Ice T vil begynde og seælge sin musik igennem - TADA - Kazaa ;-)

Det er altså ikke seriøst, hvis du ikke kan se andet end sort/hvidt på sagen, og dermed ikke kan se at der findes positive og lovlige anvendelsesmuligheder for P2P - ovenikøbet muligheder der kunne være til gavn for jer ;-)

Jeg beklager meget, hvis du opfatter dette som en fornærmelse - det er ment som en oplysning du kan bruge til at udvidde din horisont.

Jeg tror der er mange forbrugere der har fået øjnene op for musikernes problemer det sidste års tid - og det ville da være trist, hvis verden var statisk, ikke ?

Når forbrugernes holdninger kan flyttes, hvorfor kan du så ikke også prøve at se tingene fra den anden side ?

P2P benyttes f.eks. også til udveksling af software, som rettighedshaverne med glæde gør tilgængeligt for alverden.

Det vil være meget trist, hvis vi begynder at bandlyse ny teknik, bare fordi vi opdager at den kan misbruges til ulovligheder. Vi er nødt til at forholde os til de krænkende handlinger, og ikke de værktøjer der evt. bliver brugt til at udføre disse - nøjagtig som i en mordsag... vi forbyder jo ikke køkkenknive, fordi Peter Lundin har brugt en sådan til at partere sine ofre, vel ? Kan du ikke se, at det er det du forsøger, ved konsekvent at betegne P2P-tjeneseter som ulovlige ?

Det farlige ved din argumentaion er jo, at vi risikerer at der en dag er nogle politikere der tror på dig, og så mister vi alle den mulighed - også dig, der kunne bruge den som et supplement til dine eksisterende salgskanaler.

Venlig hilsen,
Erik Lange



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum