Tekst: | Kære Peter - du skriver: "Aj nu ... er jeg ved at være træt at at blive belært af dig om hvad jeg må sige og ikke sige."
Du ved, du må sige, hvad du vil, men du må finde dig i at stå til ansvar for, at jeg & andre kan finde på at kommentere det - også kritisk. Ligesom det omvendte er tilfældet. Sålænge vi holder en god tone - og det synes jeg nu, vi gør. Synes du ikke?
Jeg har bemærket, at du og andre herinde diskuterer meget i bl.a. cw.dk med ligesindede - folk der overordnet set har samme mening som Jer. Det kan I jo ikke forvente her - det er et musiker-website - musikernes holdning til emnet for denne debat er afspejlet her:
http://www.dansermeddrenge.dk/hva_syns_du/kunstnerne.htm
Jeg giver dig ret i, at det er godt at være skeptisk. Men skeptiske holdninger til pladebranchen er for tiden ikke noget man behøver kigge længe efter at finde - der kører en lemminge-effekt af kritiske holdninger imod pladebranchen - branchens brøde er, at de ikke i tide forudså deres eget nederlag. Ingen havde forudset, at CD-brænderens og P2P's fremkomst ville få de utrolig negative konsekvenser for CD-salget. Hvad er det ellers du mener folk i branchen har gjort forkert - bortset fra lobbyvirksomhed imod dine interesser, som de vel er i deres gode ret til?
Alle hader pladebranchen nu. Tænk, hvis det samme gjaldt om revisorbranchen eller møbelbranchen. Selv en reflekterende type som dig selv skriver: "Det er rigtigt at pladebranchens tal ikke altid holder til en dybere analyse. Jeg også lært at man altid skal kigge en ekstra gang på noget man hører fra pladebranchen"
Jeg har svaret dig på det med tallene. Og jeg ville ønske, du ville være lige så kritisk overfor de "undersøgelser", som medierne spreder ud for at tækkes de brede læserskarer - du ved, dem med overskriften: "Piratkopiering stimulerer pladesalget" - (underforstået: Det siger piraterne selv). Det bliver selvfølgelig sværere og sværere for medierne (inkl. de links du postede) at fastholde dette synspunkt, efterhånden som tiden skrider frem, og salget bliver lavere og lavere - mens kopieringen bliver mere og mere omfattende. Næste skridt i medie-kampen bliver netop at drage branchens tal i tvivl ... "de lyver sig sgu nok til et lavere salg". Og det er i denne kontext, jeg ser dine ord: " ... at pladebranchens tal ikke altid holder til en dybere analyse."
Som insider kan det være svært at se tingene udefra - men jeg får mange gode inputs om, hvordan verden ser ud udefra fra bl.a. dig, Erik og ca. 1 million andre rundt på nettet - det er jeg faktisk rigtig glad for. Du, derimod har faktisk kun ganske få muligheder for at vise dig hvordan det ser ud indefra ... mig & Ole fx.
Er du slet ikke glad for det?
Klaus K.
PS: Jeg vender muligvis tilbage med uddybning af sagen IFPI / DR. |