Tekst: | I slutningen af 2004 skal EU-kommisionen aflevere en rapport om evt. negative konskvenser af brugen af "tekniske foranstaltninger", derefter skal loven revideres i folketingsåret 2005/2006.
Hvis man vil gøre sig noget som helst håb om at revidere loven inden skal man overbevise politikerne om at loven er så dum at det er nødvendigt at lægge sag an i EU for at få omstødt Infosoc-direktivet. Mindre ændringer kan sikkert laves, men det giver sikkert bare en endnu mere kompleks lov.
Heldigvis er der også andre lande, der kan forlange direktivet omstødt, men hvis man skal have de Danske politikere til at tage det op, så skal der sandsynligvis en ret stor debat i pressen til, der får politikerne til at kuglegrave kulturministerens behandling af loven og kigge på om der er belæg for de grunde han har angivet til loven (ud over at vi skal implementere direktivet). Kan man få politikerne til at kigge kritisk på om "kopisikringer" faktisk hæmmer pirat-kopiering og ikke snarere øger det (som jeg vil mene er effekten), så har man sikkert en god grund til at få loven taget op. Problemet er bare at så længe ingen musikere siger IFPI imod når de kræver lovgivning, der forbyder at man f.eks. lytter til sin lovligt indkøbte CD i sin MP3-spiller, så ved politikerne ikke rigtigt hvad de skal gøre. Ingen af dem føler det ihvertfald nødvendigt at sætte sig ind i den faktisk problemstilling, men tror det bare er et spørgsmål om at give lidt til alle, så igen kan sige at de ikke blev tilgodeset. Det var ihvertfald min oplevelse af en personlig samtale med Poul Qvist Jørgensen fra Socialdemokraterne. Han havde tydeligvis ikke sat sig ind i loven og det den handlede om.
Hvis den menige musiker begynder at sige noget, så tror jeg pressen og dermed politikerne vil lytte - også den der har sneget dette lovsjusk igennem i håb om at ingen opdagede det.
Forresten.... Jeg bliver lidt nervøs, når jeg læser det du skrev om MP3. Jeg syntes du tillægger selve formatet alt for stor betydning. Det er ikke MP3-formatet, der er ved at blive musik-branchens grav. Det er den måde det bliver anvendt på. Havde man ikke udviklet MP3 ville der bare være dukket et anden format op istedet. Det er ikke fil-formatet, det er misbruget, der er problemet.
Iøvrigt så er det rigtigt at MP3-formatet har været frit tilgængeligt, men det er ikke en åben standard. Dem der har patentet er netop begyndt at kræve licens per afspiller. Derfor vil du sikkert se andre formater dukke op som erstatning. F.eks. Ogg Vorbis, der er et rigtigt åbent format. Det er præcis den samme problemstilling som med GIF-billeder der efterhånden er ved at blive erstattet af PNG-billeder på nettet. Igen... der er ikke noget farligt i Ogg. Det er de folk, der bytter filer, der er farlige. |