Tekst: | Hejsa Hans-Henning,
Nu var det godtnok til Erik, men jeg tillader mig at give min holdning til dit eksempel.
Det er helt fint at nogen sælger spillene med tab for at kunne sælge deres maskiner lidt højere (det er dog ofte det modsatte der er tilfældet i virkeligheden).
Det svarer lidt til at Føtex vælger at sælge let-mælk med tab for at lokke folk ind og købe andre ting. Hvis nu Føtex går på røven fordi kunderne finder ud af at de kan gå i Føtex og kun købe letmælk og så gå over gaden i Kvikly og købe resten, er der så nogen der har brudt loven? Læg i øvrigt mærke til at denne problemstilling ikke har noget med "pirat-kopiering" at gøre. Det ville være tilfældet selvom folk købte alle deres spil lovligt. og bare spillede dem på PC (ret hypotetisk iøvrigt)
Du skriver: "Nu kan menig mand med simpelt udstyr til f.eks. 500,- bryde koden og kopiere spillene til PC og sprede dem vidt og bredt. Selvom spillene kun koster 1/3 del af f.eks. Sony Playstation spil og andre bliver spillene kopieret som aldrig før."
Det er jo klart ulovligt. Det var det også før den nye ophavsretslov blev vedtaget. Du må ikke krænke spredningsretten.
Du skriver også: "Pengene skulle have været tjent (helt legitimt) på maskinerne men det sker ikke pga. piratkopiering"
Vi er helt enige om at piratkopiering er ulovligt, men hvad har det med "kopibeskyttelsen" at gøre? Jeg ville gå ud fra at det problem du forsøger at beskrive er at folk ikke køber Y-box's frodi de bare kan spille deres (lovligt indkøbte) spil på PC ??? Baserer dit eksempel sig på piratkopiering, eller gør det ikke? Vi er enige om at piratkopiering er (og bør være) ulovligt.
Du skriver: "Hvis ikke at InfoSoc direktivet (Prgf. 75c) havde været i loven om ophavsret kunne forbrugerne underminere Nintendos virksomhed med loven i hånden"
Det kunne de også uden at pirat-kopiere. Ligesom letmælks-købere kan underminere Føtex's omsætning, hvis de går amok i et uforsigtigt tilbud. (minder mig om at El-giganten vist brændte fingerene på at sælge Playstation2 _lidt_ for billigt).
Du skriver: "I princippet er ovenstående det der sker med musik-cd´ere".
Nej... det kan jeg ikke se. Præcis hvad er det med musik-CD'er der med vilje bliver solgt med tab og hvilket andet produkt er det som musik-branchen istedet gerne ville tjene pengene på?
Du skriver: "Helt grundlæggende er det ophavsretshaveren der bestemmer hvilket medie (og dermed hvilket apparat) forbrugeren skal afspille værket fra - og det er vel grundlæggende ikke for meget at forlange?"
Næe... ikke hvis man gerne vil have et marked præget af monopoler. I sidste ende, så er der politikerne, der vedtager hvad der er op til rettighedshaveren at bestemme, og de kan (hvis de ikke ønsker monopoler) fratage rettighedshaveren retten til at bestemme hvilket apparat forbrugeren skal afspille værket fra, blot de ikke vedtager noget, der i "urimelig grad skader rettighedshaveren legitime interesser". (jvf. Berner-konventionen)
Så kan man diskustere om det er rettighedshaverens legitime interesse at fastholde et monopol på markedet for afspillere (d.v.s. bl.a. softwaremarkedet) for at kunne kontrollere hvilke afspillere forbrugerne nyder (lovlig anskaffet) kultur med.
Menneskerettighedserklæringens artikel 27 siger: "Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder."
Jeg mener ikke pirat-kopiering er acceptabelt, men jeg mener heller ikke det er en "legitim" interesse politikerne bør tilgodese hvis kunstnerne fuldstændigt vil kontrolle adgangen til kultur. |