Tekst: | Kære Erik og Mads
Forbrugeren erhverver mediet - og kun mediet ved et køb. Samtidig erhverver forbrugeren sig retten til at benytte det værk der er på mediet til privat brug. Forbrugeren erhverer sig altså ikke værket og kan kalde værket sin ejendom. Herom er vi vel enige?
Dernæst - som udgangs punkt og dermed principielt - har ophavsretshaveren altid de mekaniske rettigheder. Det er dem du omtaler som kopi-retten, eller eksemplarfremstillingsretten, eller retten til at foretage kopiering - altsammen det samme.
Der er så den undtagelse i loven om ophavsret for private forbrugere at de gerne må lave eksemplarer til privat brug. Dermed tillades det at værket kan skifte medie. Det er det jeg skriver i min foregående mail.
Var jeg nu ikke forbruger, men istedet en virksomhed kunne jeg på ingen måde, heller ikke under den nuværende lov (der er tosset - det er vi enige om) fremstille et eksemplar til brug i virksomhedens kantine.
At den nuværende lov så giver mig som ophavsretsindehaver ret til at alligevel at bestemme at en CD kun må kunne afspilles i en CD-afspiller - og ikke i en Mp3 man - ja det er vi jo enige om er tosset.
Men overordnet set kan jeg faktisk som ophavsretshaver bestemme hvilket medie mit værk udgives og derfor skal anvendes fra.
Lad mig spørge om du også vil forlange ret til at kopiere Nintendo 64 kapsler? De er jo lavet på en måde der ikke umiddelbart kan kopieres - på trods af at de er en del af et relativt simpelt computersystem.
Mvh Hans-Henning |