Tekst: | Hej Klaus,
Først: mange tak for din gode musik, som jeg håber at kunne nyde mange år endnu - hvis du vil gi' mig lov.
Ja, vi mener at ha' et bedre forslag. Det undrer os også at ingen har stillet netop det spørgsmål til forbrugerne, i forbindelse med høringen af forslag til ny ophavsretslov - af 250 siders høringssvar ver der ikke et eneste svar fra en organisation der direkte repræsenterer forbrugerne.
I desparation over ikke at være blevet hørt, er vi nogle stykker der derfor har startet hjemmesiden www.digitalforbruger.dk, hvor du kan læse mere om vores bud på en bedre løsning - i første omgang får du her den korte version:
Initiativet Digitale ForbrugerRettigheder, mener at ophavsretsloven p.t. åbner for "privatkopiering" i en grad der skader opretshaverne urimeligt.
Problemet er simpelthen at det er LOVLIGT at kopiere CD'ere fra venner eller biblioteket. Det er simpelthen ikke rimeligt overfor jer musikkere, at familien danmark kan opfatte alle 5 millioner borgeresom tilhørende en stor fælles "husstand", der derfor har lov at kopiere ganske få indkøbte eksemplarer imellem hinanden. Vi mener det er tæt påstatsautoriseret piratkopiering.
Dette problem løses ikke ved at indføre tekniske foranstaltninger som kopispærringer, da CD'erne stadig kan kopieres.
Problemet kan kun løses ved at loven indskrænker muligheden for "privatkopiering" til kun at inkludere PERSONLIG kopiering, og at denne lovændring følges op af et massivt oplysningsarbejde. Det er klart at de seneste års oplysningarbejde ikke har haft nogen effekt, da man jo fejlagtigt har givet udtryk for at kopieringen var ulovlig. Det er klart at en teenager der får at vide, at "godt nok er det lovligt og du må godt, men du bør ikke", ikke har kunnet forholde sig til den nuværende ophavsretslov på en for jer passende facon. Jeg mener, vi snakker om en målgruppe der notorisk prøver alle grænser de støder ind i af. Det er for os at se klart at denne målgruppe ikke har forholdt sig til de moralske udmeldinger musikbranchen er fremkommet med, men istedet har forvoldt sig til lovens bogstav, ifølge hvilket de faktisk har opført sig som de skulle!
Vi har udgivet en artikel der behandler netop musik-problemet i ophavsretsloven, set fra et forbrugersynspunkt: http://www.digitalforbruger.dk/Members/erla/1036963732601275253
Jeg håber meget du har tid til at sætte dig ind i voksne forbrugernes syn på dette, og vil ta' dig tid til at kommentere vores holdninger, når nu du hidtil har brugt så meget energi på at diskutere med "ungdommen".
Med venlig hilsen, Erik Lange
http://www.digitalforbruger.dk |