Tekster:
"Det handler om penge"

Tilbage til  albummet
Tilbage til alle texter

Se nu stiger solen

Melodi: Oluf Ring, 1915
Tekst: Jakob Knudsen, 1891
Arrangement: Henrik Stanley Møller

Se, nu stiger solen af havets skød
luft og bølge blusser i brand, i glød
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst
medens lyset lander på verdens kyst

Jeg vil ånde luften i fulde drag
synge Gud en sang for den lyse dag
Takke ham, at morgenen mig end er sød
at mig dagen fryder, trods synd og død

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav
lad mig ikkun stævne imod min grav
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn
ud hans hånd mig river af dødens garn

Se, da stiger solen af hav på ny
alle dødens skygger for evig fly
åh for sejrsjubel, for salig lyst
Lyset stander stille på livets kyst